Skip to main content

Optagelsesprøver talentlinjen

Hvis du gerne vil gå på talentlinjen, skal du snakke med din lærer, som kan hjælpe dig med at vurdere, om du er klar til at søge ind på talentlinjen.

For at komme ind skal du først til en optagelsesprøve.

Når du går på talentlinjen, skal du hvert år til en årsprøve, hvor du får en evaluering fra dine lærere og fra en censor fra en anden musikskole.

Tilmelding til optagelsesprøven foregår via din lærer i musikskolen, som vurderer, om du er klar til at gå til prøve.
Tilmeldingsfrist: Mandag d. 3. marts 2025
Optagelsesprøver: Lørdag d. 15. marts 2025

 

Optagelsesprøven indeholder fire dele:

  1. Samtale
  2. Gruppeprøve i hørelære og teori
  3. Solospil (eller solistisk spil med akkompagnatør)
  4. Prima vista

1) Samtale: Inden optagelsesprøven bliver du inviteret til en samtale, hvor det er muligt at afstemme forventninger til talentlinjen.
Du vil høre om talentlinjens tilbud, du kan fortælle om dine forventinnger og du vil høre, hvad musikskolen tilbyder og forventer af dig, hvis du får en plads på talentlinen.
Hvis du er under 18 år, når du starter på talentlinjen, er det vigtigt, at en af dine forældre er til stede denne dag, da opbakningen hjemmefra er vigtig.

2) Gruppeprøve: Sammen med de andre, der søger optag på talentlinjen, deltager du i en kort workshop, hvor du blandt andet prøves i imitering af rytmer, eftersyngning, høre dur/mol og andre lettere teori- og hørelæreopgaver.

3) Solospil: Du spiller 1-2 selvvalgte stykker, hvor der vises følgende:

Musikalitet: For eksempel frasering, klangdannelse og rytmisk fornemmelse.
Tekniske færdigheder: For eksempel egalitet og hurtigt tempo.
Evt. improvisation, hvis du har arbejdet med det i undervisningen.

 

4) Prima vista: Du præsenteres for en nedskrevet lettere melodi, som efter ca. 1 minuts forberedelse spilles eller synges

Årsevaluering efter 1. og 2. år

Her deltager du i en koncert sammen med de andre elever på talentlinjen. Du kan enten spille alene, eller sammen med en akkompagnatør eller et band/ensemble.

Solospil: Du spiller 1-2 selvvalgte stykker, hvor der vises følgende:

  1. Musikalitet: F.eks. frasering, klangdannelse og rytmisk fornemmelse.
  2. Tekniske færdigheder: F.eks. egalitet og hurtigt tempo.
  3. Evt. improvisation, hvis eleven har arbejdet med det i undervisningen.

Samtale: Hvordan har dit spil udviklet sig i året der er gået, hvad skal der arbejdes med fremad.

Du får desuden en skriftlig evaluering af det seneste års udvikling, skrevet af hovedfagslæreren og af lærere fra fællesfaget.

Årsevaluering efter 3. år

Du afslutter dit 3-årige talentforløb med en koncert, der varer imellem 20 og 60 min. Du kan arrangere koncerten sammen med andre elever fra talentlinjen og får undervejs den hjælp du har brug for af dine lærere på talentlinjen.

Til koncerten kan du spille solo, sammen med andre talentelever eller sammen med andre elever eller dit eget band