02-07-2026 kl. 09:00
Sommerbilledskole 2: Kunst med og i naturen på Sophienholm
Hold 2 (8-13 år)
2/7-3/7 kl. 9:00-14:30
|
Vi skal lave kunst i og med naturen. Så vidt vejret tillader det, skal vi arbejde meget udendørs i det skønne område i og omkring Sophienholm. Vi kommer til at beskæftige os med både klassiske kunstformer, som tegning og maleri, og med mere eksperimenterende og legende udtryk. Vi laver såvel “flade” værker, som skulpturelle arbejder, og vil kombinere billedskolens mange spændende kunstmaterialer med materialer, vi finder i naturen. Vi har base på Staldloftet (den lyserøde bygning, lige efter kunsthallen), men foretager flere små ekskursioner i området. Klæd dig på efter vejret, og (vigtigt) tag noget tøj på, der kan tåle en klat maling. Medbring også en god madpakke, samt drikkedunk. Vi glæder os til at se dig til årets Sommerbilledskole!
|