
Messingensemblet
Musikskolens messingensemble er et orkester bestående af messingblæsere og slagtøj. Ensemblet har eksisteret i 15 år, og enkelte af de nuværende medlemmer har været med næsten fra starten. Orkesteret har i de seneste år haft stort set samme besætning og har opnået et relativt højt niveau. Det betyder, at man skal have ret gode færdigheder på sit instrument for at kunne deltage.
Repertoiret spænder meget bredt, og vi bevæger os inden for stort set alle genrer. Vi har omkring 100 større og mindre numre, og der kommer hele tiden nye til. Arrangementerne er, med enkelte undtagelser, lavet til ensemblet, hvilket sikrer, at de enkelte medlemmers kompetencer bliver udnyttet optimalt.
Messingensemblet har et meget højt aktivitets niveau. Vi spiller mange store og små koncerter i musikskoleregi og mange andre steder.
Mindst en gang om året holder vi en øvetur, oftest i Sverige, hvor vi afslutter med et par udendørskoncerter. Det er en perfekt måde at starte sæsonen på, og er også uundværlig op til store opgaver.
Orkesteret rejser en del og til sommer går turen til Polen. Af andre rejsemål kan nævnes Norge, Estland, Ungarn og USA.
Vi øver fast fredage på Hummeltofteskolen fra kl.16.00 – 18.00
| Musikskolen Lyngby-Taarbæk | Toftebæksvej 17 | 2800 Kgs Lyngby | tlf. 4597 3659 | musikskolen@ltk.dk |