Musikhold Guitar

Guitaren er et fantastisk instrument, da det kan bruges i mange sammenhænge. Som soloinstrument hvor man alene kan spille utrolig smukke og fine toner, akkompagnementsinstrument hvor man ”ledsager” en sanger eller et melodiinstrument ved at spille akkorder eller guitaren kan indgå i et orkester/band hvor man spiller sammen med forskellige andre instrumenter.

Og så er det nemt at tage sin guitar med overalt!

 

På dette hold skal vi oparbejde en god grundteknik og lære guitaren helt fundamentalt at kende:

 

- hvor er de dybe toner og hvor er de høje toner?

-hvordan holder du guitaren og hvordan skal du bruge fingrene?

 

Men det allervigtigste vi skal lære er, at musikken har en puls og hvordan man følger den. Vi skal beskæftige os med elementær rytmetræning ved at slå rytmer og synge samtidig.

 

Helt fra starten skal vi bruge hinanden til at spille sammen, og når man har vænnet sig til at sidemanden måske ikke spiller det samme som en selv, bliver det rigtig sjovt. Og man vil opdage at guitaren kan bruges i mange forskellige roller, og selv om ”bandet” kun består af guitarer, kan man sagtens få det til at lyde som et orkester.

 

Vi vil spille en masse børnesange (kendte og ukendte) som du skal øve på derhjemme, da vi både skal spille sammen og for hinanden i timerne. Og så skal vi lære at improvisere, dvs. selv finde på sin egen musik imens man spiller sammen med de andre.

 

Det forventes at man har sin egen guitar med nylonstrenge i ”3/4 - størrelse” med tilhørende ”gigbag” (guitarrygsæk).

Fag

Musikhold Guitar

 

Lektioner

50 minutter om ugen

 

Holdstørrelse

6 elever

 

Lærer

Jette_ikon.png

 

Undervisningssteder

center2_ikon.png

Musikskolen Lyngby-Taarbæk Toftebæksvej 17 2800 Kgs Lyngby tlf. 4597 3659 musikskolen@ltk.dk