
|
Hvem kan spille saxofon? - piger og drenge fra 8-9 år og op.
Er det sundt at spille saxofon? – faktisk, ja. Det udvikler lungerne, de runde muskler inclusiv hjertet, og mavemusklerne.
Er den nem at spille på? – Ja, det er den. Saxofonen er et relativt moderne instrument, og derfor er mekanikken bedre tilpasset vores krop.
Hvilken slags musik kan man spille på saxofon? – Al slags musik, fra renæssance og klassisk til latin, moderne jazz, rock og pop.
Hvor kan jeg læse mere om saxofon? - Her: http://da.wikipedia.org/wiki/Saxofon
Hvordan foregår undervisningen? – Eleven modtager 25 minutters undervisning om ugen. Alle saxofonelever bliver tilbudt at spille i orkester allerede fra første undervisningssæson.
Spiller saxofoneleverne sammen? - Ja, der er et saxofonensemble for de øvede elever, men også de yngre elever spiller sammen, dog ikke hver uge.
Spiller man koncerter? – Ja, der er ”tempel koncert” (ca. 3 gange om året), årskoncert (i april) og afslutningskoncert i juni måned, hvor alle kan vise, hvad de har lært i løbet af sæsonen.
Og hvad med musikteori og hørelære? – det får man rigtig meget foræret af gennem saxofon undervisningen, og det er lige til at bruge med det samme, til improvisation (blues og jazz), til at spille favorit stykker, til gehørspil, og til at spille sammen med cd’er.
|
| Musikskolen Lyngby-Taarbæk | Toftebæksvej 17 | 2800 Kgs Lyngby | tlf. 4597 3659 | musikskolen@ltk.dk |