El.bassens historie

El-bassen (også kaldet basguitaren) blev udviklet i 1951 af Leo Fender, som en slags forenkling af kontrabassen. Den elektriske bas stemmes i kvarter som en kontrabas, men holdes som en el-guitar. Bassen er i nær familie med guitaren, men har kun 4 strenge (de 4 dybeste strenge fra guitaren). En fordel ved el-bassen er, at den kan spille højt og dermed ikke overdøves af f.eks. trommer. Det var bl.a. vigtigt for udviklingen af rockmusikken.

Undervisning

Bassen er bunden og fundamentet i stort set alle orkestre og bands. Den er med til at holde grundrytmen og er derfor også bindeleddet mellem trommerne og resten af bandet. Bassens samarbejde med trommeslageren er vigtigt uanset genre, så det er som el-bassist meget naturligt at koncentrere sig om rytme-/puls-fornemmelse, grounding, groove og feeling. Derudover findes der flere forskellige spilleteknikker, når man snakker elbas bl.a. almindelig to-finger-system, slap-bass og plekter. El-bassen er et godt sted at starte, fordi det er let at komme i gang, og fordi der altid er et band, der mangler en god bassist.