
Trommesættet
Trommesættet er en forholdsvis ny opfindelse. Før trommesættets opfindelse blev rytmen i musikken ofte skabt af flere musikere som spillede på et enkelt instrument hver. Trommesættet er derfor i virkeligheden mange instrumenter sat sammen til et. Trommesættet har både klangen af tromme og metal lyde.
Trommesættet er det instrument som i band eller orkestersammenhænge tydeligst markerer rytmen i musikken. Trommesættet og trommeslageren danner sammen med bassen og basisten det man kalder for bunden i den vestlige verdens rytmiske musik. Trommesættet markerer rytme, tempo og oftest også lydniveau. Trommesættet bruges i stort set alle genrer i den vestlige verdens musik, dog sjældent i klassisk musik. At spille på et trommesæt kan syntes legende let. Det er det også når man har lært at spille på instrumentet. For at lære at spille på et trommesæt skal man gøre brug af mange koordineringer, både arme/hænder og ben/fødder skal på samme tid foretage forskellige koordinerede bevægelser.
| Musikskolen Lyngby-Taarbæk | Toftebæksvej 17 | 2800 Kgs Lyngby | tlf. 4597 3659 | musikskolen@ltk.dk |