
Forskolens formål
Forskolen har til formål at bevare og udvikle børnenes naturlige lyst til musik, samt give dem viden og færdigheder, der skaber grundlag for senere at modtage instrumentalundervisning, og indgå i et eller flere af musikskolens kor-, orkestre- og sammenspilstilbud.
Børn vil lege
Børn er legende, fabulerende, fantasifulde og forskende - de har stort behov for at udfolde deres livsvilje. Børn har behov for det musiske, for det sanselige og for det skabende.
Musikskolens tilbud
Lyngby-Taarbæk Musikskole kan gennem sin Forskole tilbyde en musikundervisning, der netop tager udgangspunkt i det legende barn. Undervisningen, der varetages af uddannede rytmikpædagoger, tilstræber gennem leg, sang, spil og bevægelse at udvikle fantasi, koncentrationsevne og motorik. Der arbejdes bevidst med de musikalske grundbegreber, og det faglige og musikalske indhold er nøje afpasset den aldersgruppe, det enkelte hold henvender sig til.
| Musikskolen Lyngby-Taarbæk | Toftebæksvej 17 | 2800 Kgs Lyngby | tlf. 4597 3659 | musikskolen@ltk.dk |