Baggrund

Trine Gry er uddannet fra Rytmisk Musikkonservatorium i København med 5. års diplom i musikpædagogik/sangundervisning.

Trine har 15 års undervisningserfaring som spænder fra ungdomsklub til konservatoriet, og hun underviser ud over på Lyngby-Taarbæk Musikskole, som solosanglærer på MGK på Sct. Annæ, rytmisk linie.

Som professionel sanger har Trine igennem 18 år turneret i ind- og udland med Etta Cameron og leder fortsat hendes kor ”The Voices Of Joy”. Turnerer med rockorkesteret ”Pink Floyd Project” i koncertsale landet over. Har medvirket på talrige CD- indspilninger med kendte artister og TV- shows inden for rock og pop,  i musicals og tværkunstneriske performances. Egen CD udgivelse ”Disclosure” i 2003, jazz/rock hybrid. Stifter af stemmecoach.dk, som laver kurser og events for firmaer, samt tilbyder stemmetræning.

 

Undervisning

Undervisning hos mig er for den lidt ambitiøse, som er indstillet på at øve sig fra gang til gang. Som rytmisk sanger er stemmens fundament i kroppen af stor betydning og allerede fra første time vil der indgå fysiske øvelser (yoga- øvelser, styrketræning osv.) Jeg arbejder med den individuelle stemmeudvikling, og alle genrer kan indgå fra rock/ pop/ jazz/ soul og musical.  Vi arbejder altså med den musik, der interesserer dig og som du kan lide.  Jeg underviser på 3 skoler og prioriterer at de små (fra 7 år) kan gå tidligt på dagen på deres egen skole. I løbet af et år vil jeg typisk lave 1-2 korworkshops, hvor alle sangelever er samlede og som udmunder i en opførsel til en koncert. Endvidere vil de fleste af mine elever deltage i fællesundervisning i et 3 ugers forløb med band på Center 2.  Mine større elever optræder hyppigt ved tempelkoncerter, julecafe og sommerkoncert og indgår i musikskolens øvrige sammenspilstilbud. På grund af disse aktiviteter (og mine turneer) vil der ind imellem være ekstraprøver etc. og den almindelige undervisningstid kan være inddraget eller flyttet.

Navn
Trine Gry

 

SMS/Mobil
4042 2069

 

Mail

trinegry@gmail.com,

 

Fag

Sang_ikon.png Performance_kor_ikon.png


 

 

Undervisningssteder i 2011-12
Center1_ikon.png Fuglsanggaardsskolen_ikon.png Virumskole_ikon.png

 

Ændringer i forhold til undervisningssteder kan forekomme i sæson 2012-2013.


Musikskolen Lyngby-Taarbæk Toftebæksvej 17 2800 Kgs Lyngby tlf. 4597 3659 musikskolen@ltk.dk