Baggrund
Robert Bang har det meste af sit liv været en del af musikskolemiljøet i Lyngby–Taarbæk. Først som elev og næsten direkte herefter som lærer, hvor han har undervist i ca.18 år.
Robert startede med at undervise på Gentofte Musikskole. Derudover har han undervist i Hvidovre og Gundsø Musikskole og siden 2005, har han undervist på Greve Kommunale Musikskole, bl.a. på talentlinien.
Som trompetist har Roberts professionelle virke primært været centreret omkring den rytmiske genre og kammermusik, men han har altid først og fremmest set sig selv som musikpædagog.
De seneste år er Robert begyndt at dirigere meget, og har ensembler og orkestrer på næsten alle niveauer.
Robert har en folkeskolelæreruddannelse fra 1998, har taget DAMU’s dirigent uddannelse og tager den sidste eksamen i år som kandidat i ensembleledelse fra Det Kgl.Danske Musikkonservatorium.
Undervisning
Det helt centrale i min undervisning er at fokusere på den enkelte elevs udvikling, uanset niveau og talent. Fremgang er en utrolig motivation, ligegyldigt hvor i sit musikalske forløb, man befinder sig.
For at opnå denne fremgang er det nødvendigt at øve sig hjemme. For specielt de unge elever, er forældreopbakning af afgørende betydning. Det betyder mindre, om man som forælder har ”forstand” på musik, når bare man viser interesse.
Messinginstrumenter fra trompet til tuba er i høj grad orkesterinstrumenter. Derfor anser jeg det også som en selvfølge, at mine elever deltager i et eller flere af de mange sammenspilstilbud, musikskolen har.
Det er også herigennem, at eleven får en masse oplevelser som koncerter, øve-weekends, rejser og en masse gode venner.
Det at spille et instrument er meget specifikt og kræver, at man arbejder målrettet med at udvikle tekniske færdigheder til at løse bestemte udfordringer.
Derudover mener jeg også, at undervisningen bør være almen musikalsk dannende. Det betyder, at det undervisningsmateriale jeg bruger genremæssigt spænder meget bredt fra renæssance over ny klassisk musik og filmmusik til pop og jazz.
Navn
Robert Bang
SMS/Mobil
2088 8581
Fag
Ændringer i forhold til undervisningssteder kan forekomme i sæson 2012-2013.
| Musikskolen Lyngby-Taarbæk | Toftebæksvej 17 | 2800 Kgs Lyngby | tlf. 4597 3659 | musikskolen@ltk.dk |